Skal vi sende Danmarks guld med tog til Frankfurt?

Det står klar i København.
Toget der skal af sted.
Toget, som vi har fået at vide, det gælder om at være med i.

Skal og bør vi sende toget af sted?
Et ja til euroen betyder, at Danmark i princippet sender et tog med Danmarks guldbeholdning af sted til Frankfurt.

Uden nogen ret til at få guldet tilbage. Når først overdragelsen har fundet sted, er det forbi.

Vil vi det?

Dansk Folkeparti siger nej. Nej til at afskaffe dansk selvstyre. Nej til at blive regeret fra Frankfurt eller Bruxelles. Nej til at gå rundt med europæiske symboler i lommer og tasker.

Vi danskere kan være stolte af vores krone. Den skal ikke afskaffes.

Lad os fejre kronen torsdag den 28. september - og gøre dagen til en rigtig festdag.

BEVAR KRONEN - STEM DANSK !

Pia Kjærsgaard

Frihed koster, underkastelse er gratis

Intet er gratis. Selvbestemmelse koster og kan have omkostninger, men viljen til at sikre sin egen frihed kan ikke gøres op i penge.

Men sådan har det jo været for Danmark gennem 1000 år. Det tilkommer ikke én generation at låse Danmark fast for fremtidens unge. De skal have de samme muligheder som nutidens unge.   

Ligesom vi ikke skal ødelægge mulighederne for kommende generationer ved at forurene naturen, skal vi heller ikke acceptere, at vore børn og børnebørn fratages muligheden for at føre den politik, de ønsker.

Danmarks frihed betyder, at danskerne kan vælge en politik og en regering, som vil føre den politik - på godt og ondt - som vi danskere i fællesskab har besluttet og dermed selv har ansvaret for.

Det er demokratiets vilkår. Det ligger i friheden. Frihed kan koste, men underkastelse er altid gratis.

Skal vi danskere bestemme i Danmark?

I Danmark bestemmer danskerne. For Danmark har folkestyre. Og folket bestemmer, hvem der skal regere. Folkestyre betyder, at danskerne suverænt bestemmer over danske anliggender. Egne fejl og tåbeligheder må vi selv betale for. Egen velstand skal vi ikke tvinges til at dele med andre.

I EU har Danmark minimal indflydelse. Men stadigvæk står valget mellem at deltage i en beslutningsproces sammen med 14 andre lande eller have suverænitet over egne anliggender.

Hellere være herre i eget hus end gæst i et slot.

Det siges, at suverænitet er forældet, og at globaliseringen har overflødiggjort nationalstater og nationale valutaer. Det er det rene vrøvl. Magt forældes ikke.

Spørgsmålet er, hvem der skal være suveræn:
EU eller nationalstaterne?
Direktivstyre eller folkestyre?

Dansk velfærd er i fare, når sluserne mellem landene åbnes!

Landet der flyder med mælk og honning! Det er befolkningerne altid blevet lovet af magthaverne, når samfundet skulle revolutioneres. Måske er der vanskeligheder i starten, men på lang sigt vil alting blive godt! Sådan er løfterne også om euroen.

En økonomisk og monetær union betyder, at sluserne mellem landene hæves. Det betyder, at der vil ske en udligning mellem landene indenfor en lang række områder.

Arbejdskraften bliver tvunget til at søge hen til vækstområder. Uanset sprog og kultur. Op- og nedskrivninger af valutaerne kan ikke længere fungere som barrierer mellem landene. Så må befolkningerne flytte sig.

Velstanden i de enkelte lande bliver udlignet. Det betyder, at Danmark, som har høj velstand, vil miste sit overskud i forhold til lande med mindre overskud.

Samtidig vil motivationen til at lade fælleskassen betale fremfor egen statskasse være stor.

Det betyder, at andre landes uansvarlige økonomiske politik påfører Danmark omkostninger.

Ingen ret til udmeldelse

EU-traktaterne siger ingenting om, hvordan et medlemsland kan træde ud af unionen. Vi ved godt, hvorfor det ikke står der - for det kan nemlig ikke lade sig gøre. Det er forbudt.

EU kalder selv denne integrationsproces ”irreversibel” - det vil sige uigenkaldelig. Det betyder på godt dansk: Der er ingen vej tilbage!   

Det er en helt ny og farlig måde at tænke på. Tænk, hvis vi i Danmark på samme måde lavede en grundlov, der aldrig ville kunne ændres!

Den slags evigheds-tvang er både dumt og farligt. Selvfølgelig må det være sådan, at hvis man melder sig ind i noget, skal man naturligvis i god ro og orden komme fredeligt ud af det igen.

Ved et ja til euroen låses Danmark fast for al fremtid. Vi danskere kan aldrig melde os ud.

Jamen, det sagde de altså...

Det er afgørende at beskytte euroen mod overraskende politiske udviklinger. 
Jean-Claude Trichet, Frankrigs nationalbankdirektør - den næste præsident for ECB, Børsen 2000. 

Med Maastricht- og Amsterdam-traktaterne er der taget væsentlige skridt i retning af en politisk union.
Fra det tyske parti CDUs partiprogram.

Vi vil godt afvente og se, hvorledes den fælles valuta kommer til at fungere i virkeligheden.
Jess Søderberg, skibsreder, A.P. Møller, 1999.

Møntunioner holder kun, hvis de forankres i en politisk union.
Christen Sørensen, tidl. overvismand, 1992.

Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien klarer sig skidt. Deres ringe økonomiske præstationer gør det ikke indlysende, at Danmark skal melde sig under ØMU-fanerne.
Børsens Nyhedsmagasin, 1999.

Flertallet af danske økonomiprofessorer mener, at ØMU’en vil føre til en politisk union.
Politiken 1998.

Danskerne vil komme til at betale, som I aldrig har betalt før. Prisen for at gå med i den fælles mønt er høj - både på kort og lang sigt. Det er simpelthen løgn, at ØMU’en er til gavn for den lille mands økonomi.
Frederick Forsyth, journalist og forfatter, Ekstra Bladet 1997.

ØMU’en kan meget vel komme til at kræve en europæisk finanspolitik.
Göran Persson, Sveriges statsminister, 1998.

Et Europa, der vover en monetær union, kan ikke undgå at træffe afgørelser om udformningen af en politisk union.
Ottmar Issing, Tysklands repræsentant i ECB, 1996.