Dansk Folkepartis EU-leksikon

Dansk Folkepartis EU-leksikon

A	B	D	E	F	I
J	K	M	N	P	R
S	T	U	V	Ø

A

Agurker, krumme – Et af de mest typiske udslag af eurokrati

Amsterdam-traktaten, trådte i kraft i 1999. Danmark stemte ved en folkeafstemning i 1998 ja til Amterdam-traktaten. Med Amsterdamtraktaten blev ”forebyggelse og bekæmpelse af racisme og fremmedhad” gjort til officiel politik (Artikel 29 EU). Desuden kan EU nu ”træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering” (Artikel 13 EF).

Anti-amerikanisme, en stærk strømning i europæisk politik, som også præger EU. Euroen skal konkurrere med dollars, EU-forsvarssamarbejdet skal overflødiggøre NATO og der er i EU indført begrænsninger på amerikanske film i Europa.

Anti-diskrimination, grundprincip som med så meget andet kan anvendes til mange formål. Blev indført med Amsterdam-traktaten (artikel 13 – check) og indebar suverænitetsafgivelse. Anti-diskriminationsprincippet kan bruges til at aflegitimere alle nationale institutioner i ethvert medlemsland i EU. For eksempel den danske folkekirke, som ifølge Grundloven understøttes af staten.

Bigotte racister, tidligere EU-Kommissionsformand Jacques Delors´ karakteristik af dem, der er imod EU.

Demokratisk overvågning, begreb skabt af EU-kommissær Barrier med henblik på i fremtiden at kunne gribe ind overfor EU-landes regeringsdannelse. Den medicin fik østrigerne forleden at smage, da de havde tilladt sig at vælge de "forkerte" politikere.

Demokratisk underskud, EU's mangel på demokrati. Spørgsmålet opfattes ofte som et praktisk problem, der kan løses ved institutionelle ændringer, for eksempel mere magt til EU-parlamentet, der er direkte valgt. Spørgsmålet er også principielt om EU som en union af forskellige sprog og kulturer kan gøres demokratisk.

Devaluering, nedskrivning af værdien af en valuta. Dette kan ske direkte som et forsøg på at forbedre et lands konkurrenceevne. Det kan også ske indirekte og langsomt. Euroen har eksempelvis tabt ca. 20 procent i værdi i forhold til dollars og yen, hvilket er det samme som at euroen er devalueret i forhold til dollars og yen.

D-mark, en af efterkrigstidens største europæiske succeser. Blev fra 1. januar 1999 bundet til euroen og vil forsvinde totalt fra 1. januar 2002.

ECB, Den Europæiske Centralbank, er den fælles centralbank i Euroland. Ligger i Frankfurt-am-Main. Enerådende for Eurolands penge- og valutapolitik. ECB skal ifølge EU-traktaten være uafhængig af politikere, både i EU og i medlemsstaterne. Det betyder, at centralbankdirektørerne ikke må tage imod instrukser fra politikerne. Det betyder også, at de enkelte landes demokratiske systemer ikke har nogen indflydelse på ECB og argumentet om at Danmark får indflydelse ved at være med i ØMUen er reelt tomt. Danmark får ingen afgørende indflydelse på noget som helst.

Erhard, Ludwig, tysk bundeskansler 1963-66, som tysk økonomiminister under Adenauer (1949-63) manden bag det tyske Wirtschaftswunder, modstander af planerne der førte til EF, gik ind for frihandel fremfor toldmure.

EUMC, EU's Center for Overvågning af Racisme og Fremmedhad. Dannet på initiativ af stats- og regeringscheferne i EU for at overvåge racisme og fremmedhad i EU. Har blandt andet kritiseret medierne i EU-landene for at være med til øge fremmedhadet. Se demokratisk overvågning.

Euro, betegnelse for den nye valuta. Se ØMU.

Euro-jargon, et sprog som tales især i Bruxelles blandt ansatte og politikere. Uforståeligt for udenforstående.

Eurokrati, betyder ordret euro-styre, slang for EU's dirigistiske tendenser.

Euroland, betegnelse for landene der er med i ØMUen. Udtrykket peger hen mod stærke enhedsstatslige tendenser i ØMU´en.

Europasymboler, masseindoktrinering af de europæiske folk for at få dem til at identificere sig med EU. EU-fanen med blå baggrund og gule stjerner, Europahymne, Europapriser, Europaskilte, Europadag

Europas statsinteresse, et udtryk som Mitterand brugte til at begrunde finansiel støtte til Helmut Kohls valgkamp i Tyskland; det andre kalder korruption.

Europæisk borgerskab. Skal bruges til at give europæerne en fælles identitet. Med Maastricht-traktaten kom euro-borgerskabet med i EUs traktatgrundlag, så alle borgere i EU har et dobbelt statsborgerskab: et nationalt og et unionsborgerskab.

Flertalsafgørelser. Flere og flere beslutninger kan træffes ved flertalsbeslutninger i Ministerrådet. Flertalsbeslutninger betyder, at enkeltlandenes selvstyre indskrænkes. Ved enstemmighed har hvert land veto. Overgangen fra enstemmighed til flertalsafgørelser betyder, at EU udvikler sig mere og mere i retning af en stat.

Folkeafstemninger, findes i enkelte medlemslande af unionen og volder store kvaler for unionens arbejde. Foreslås derfor jævnligt afskaffet af de politikere, som ikke ønsker befolkningernes indflydelse.

Forbundsstat. En stat med en delt suverænitet mellem en centralmagt (forbundsmagten, føderalmagten) og delstater. USA, Tyskland, Schweiz og Canada er de kendteste eksempler på forbundsstater. Danmark er ingen forbundsstat, fordi kommuner og amter ikke har nogen forfatningsmæssig magt i forhold til Folketinget, jvf. Grundlovens § 82. Se også føderalisme.

Forbehold. En lang række lande har taget forbehold overfor dele af EU-samarbejdet. Allerede i 1972 fik Danmark et forbehold med hensyn til sommerhuse, Sverige har overfor brug af snus, Grækenland har forbehold overfor ret til at kønsdiskriminere i religiøse spørgsmål, etc. Udtrykket ”forbehold” er eurojargon, fordi det cementerer EU som den centrale magt og afvigelser herfra bliver til forbehold. At fastholde sit lands suverænitet bliver til at gøre forbehold.

Forfatning, europæisk, EU har ikke en egentlig forfatning som de nationale stater typisk har. Traktatgrundlaget består af Romtraktaten fra 1957, Fællesakten (det indre marked) fra 1986, Maastricht-traktaten fra 1992 og Amsterdamtraktaten fra 1998. I samme udstrækning som EU skal have en egentlig forfatning, begynder den at ligne en stat.

Føderalisme, forbundsstat. Af EU-modstandere i Danmark ofte brugt som skældsord. EU har stærke føderale træk, men stadigt flere træk i retning af en enhedsstat, fordi delstaternes suverænitet indskrænkes hele tiden. Boykot af en delstat ville ikke kunne lade sig gøre i en forbundsstat som USA.

Integration, se sammensmeltning.

Irland, Stemte i 1998 ligesom Danmark om Amsterdamtraktaten. 61,7 procent stemte ja, 38,3 procent nej. Det var især frygten for, hvad princippet om antidiskrimination kunne komme til at betyde for Irland, der fik overraskende mange til at stemme nej.

Jean Monnet professorater – lærestole oprettet til at propagandere for europæisk lyksalighed. Betingelsen for at få et Jean Monnet professorat er, at man ”fuldt ud står inde for og fuldstændig helliger sig europæisk integration”. I Danmark er flere af de kendte EU-eksperter finaniseret af EU som Jean Monnet professorer, som eksempelvis Hjalte Rasmussen, Uffe Østergaard, Søren Dosenrode-Lynge og Bertel Heurlin.

Kollektivisering, en beherskelsesstrategi inspireret af venstreorienterede ideologier til at opnå, hvad man ikke kan få på andre måder. Tidligere blev det kaldt socialisering eller nationalisering. Se ØMU.

Konvergens-kriterier, kriterier som landene skulle opfylde for at komme med i ØMUen. Et nåleøje som det lykkedes de europæiske kameler at komme igennem. Danmark er på grænsen til at overtræde et af konvergenskriterierne med en inflation på over 3%.

Maastricht-Traktaten, Traktat om Den Europæiske Union, undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992. Faldt ved folkeafstemning i Danmark den 2. juni 1992. Senere godkendt i revideret form med forbehold ved folkeafstemningen den 18. maj 1993.

Menneskerettigheder, et tvetægget sværd som kan svinges i mange retninger. Menneskerettigheders brug i europæisk regi underminerer nationalstaten. For Danmarks vedkommende er de elementære rettigheder allerede indskrevet i Grundlovens kapitel 8. Se antidiskrimination.

Monetær union. Når lande vælger at opgive deres egen valuta til fordel for en fælles valuta. Det betyder, at det etableres en enhed indenfor det område, som dækkes af den fælles valuta.

Nationalstat. En stat hvor der hersker stor overensstemmelse mellem folk og stat, eksempelvis Danmark hvor befolkningen overvejende er danskere. Der er en tæt sammenhæng mellem demokrati og nationalstat, fordi folke-styre forudsætter et folk, der kan tale samme sprog. Statsretligt er alternativet en forbundsstat, hvor suveræniteten er delt. Alternativet til nationalstaten kan også være en multi-kulturel stat, hvor befolkningen tilhører forskellige kulturer. Det er tvivlsomt om multi-kulturelle stater er stabile og kan fungere demokratisk. USA blev for eksempel dannet som et meget homogent anglosaksisk samfund, som stadig udgør sammenhængskraften i det amerikanske samfund.

Parlamentsvalg, valg i de enkelte medlemslande. Kan i fremtiden give problemer, hvis der ikke stemmes rigtigt, se Østrigs-aktionen.

Politiske løgne. Hyppigt forekommende fænomen i forbindelse med europæisk unionsdannelse se Poul Schlüter.

Populist, (fra latin: folkelig). Skældsord som partier med gode meningsmålinger beskyldes for.

Prodi-doktrinen – Udtryk brugt af prof. Bent Jensen til at betegne EU's ønske om at integrere og uniformere Europa. Prodi-doktrinen forbyder de enkelte lande at føre deres egen selvstændige politik med demokratiske valg og regeringsdannelse. Se og Østrig-aktionen. Parallel til Brezhnev-doktrinen, som siden 1968 forbød østeuropæiske lande at følge deres egen vej til socialismen.

Propaganda – det er usikkert hvor meget EU bruger på propaganda. En tidligere rådgiver har vurderet beløbet til $ 750 millioner om året. I 1998 brugte kommissionen $ 75 millioner på at promovere euroen.

Romtraktaten. Den oprindelige traktat mellem ”de seks” (Benelux, Frankrig, Italien og Vesttyskland) om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, udarbejdet i Rom i 1957.

Trådte i kraft 1. januar 1958.

Sammensmeltning, en dansk oversættelse af det mere brugte integration, der er euro-jargon. Hvad det præcis betyder er uvist, men det bruges ofte, særligt som en proces. Hvad endepunktet for integrationsprocessen er, må der ikke spørges om. Se skræmmebillede.

Schlüter, Poul, dansk statsminister 1982-1993. Ophavsmand til den berømte/berygtede sætning i 1986: ”Unionen er stendød”.

Sokrates, EU's uddannelseprogram, der sigter mod at integrere ungdommen ved at befordre mobiliteten mellem Europas unge.

Strukturfondene. EU's indre bistandshjælp, som skal omfordele gigantiske beløb i Europa. Administreres af EU-kommissionen.

Subsidiaritetsprincippet, i eurojargon oversættes det med nærhedsprincippet. Betyder egentlig underordning. Subsidiaritetsprincippet stadfæster EU som øverste princip, hvor under nationalstaterne og borgerne er underordnede. Når EU ikke vedtager at udfærdige fællesregler, træder subsidiaritetsprincippet i funktion.

Suverænitetsafgivelse. Afgivelse af et lands selvsbestemmelse. I eurojargon taber man ikke noget ved afgive suverænitet, fordi men vinder indflydelse på fælles anliggender. I eurofilosofien kan man ”poole” suverænitet, dvs. samle suverænitet centralt.

Thatcher, Margaret, tidligere britisk premierminister. Sammen med Charles de Gaulle den betydeligste statsmand i efterkrigstidens Europa. Uforfærdet forsvarer af den suveræne stat og modstander af overnationalisme. Med sin Brügge-tale i 1988 fremlagde Thatcher sin vision for et Europa bestående af suveræne stater.

Tobaks-direktivet. Et EU-direktiv fra 1997 vil i faser frem til 2002 forbyde reklamer for cigaretter. Samtidig subsidierer kommissionen ca. 200000 europæiske tobaksfabrikanter med ca. £ 750 millioner om året.

Unionen er stendød. Sagt af daværende statsminister Poul Schlüter ved afstemningen om det indre marked i 1986. Kendt eksempel på en politisk løgn.

Valuta, navnet på et lands penge. Den danske valuta er kroner, den tyske var før D-mark, den amerikanske hedder dollars etc. Prisen på et lands valuta kaldes valutakurs.

Valutakurs angiver, hvor meget ét lands valuta koster i et andet lands valuta. For eksempel hvad det koster at købe amerikanske penge. Prisen på et andet lands penge afhænger bl.a. af dette lands økonomi, stabilitet etc. Prisforholdet mellem valutaerne kan flyde frit, så dagens udbud og efterspørgsel afgør prisen, eller der kan skabes et samarbejde for at prøve at skabe stabile priser. Et valutasamarbejde bryder som regel sammen, når landene udvikler sig forskelligt. EF/EU har siden 1970 flere gange forsøgt at skabe et valutasamarbejde.(Werner-planen, valutaslangen, EMS). I dag har Danmark (og Grækenland) en aftale med Euroland om kronens tilladte afvigelse i forhold til euroen. Et valutasamarbejde behøver ikke at medføre en monetær union.

ØMU, Forkortelse for den Økonomisk Monetære Union, som blev gennemført med Maastricht-Traktaten. ØMU'en skaber en fælles mønt, euro, som bliver betalingsmiddel i de lande, der tilslutter sig ØMU'en. I praksis betyder ØMU en kollektivisering af de europæiske landes økonomier, så landene knyttes sammen i et skæbnefællesskab. Indtræden i en økonomisk-monetær union vil integrere økonomien så meget, at det i praksis bliver umuligt at træde ud igen.

Østrigsaktionen, EU's indblanding i et selvstændigt lands regeringsdannelse. I eurojargon udtryk for præventivt diplomati. Se også demokratisk overvågning.

---000---